Sådan fastsætter centralbanker renten: Det beslutter Fed, ECB og Bank of Japan

Fed, ECB og Bank of Japan holder alle rentemøde i slutningen af oktober 2026, og hver af dem træffer beslutningen i et andet udvalg og sigter mod en anden dag-til-dag-rente. Den amerikanske centralbank Federal Reserves Federal Open Market Committee mødes 27.-28. oktober 2026, Den Europæiske Centralbanks styrelsesråd 28.-29. oktober og Bank of Japans bestyrelse (Policy Board) 29.-30. oktober. Alle tre bruger også deres egne markedsoperationer til at bringe markedsrenterne på linje.

FOMC har 12 stemmeberettigede medlemmer: de syv medlemmer af Feds bestyrelse (Board of Governors), formanden for New York Fed og fire af de 11 øvrige formænd for de regionale Fed-banker, der skiftes til at sidde i et år ad gangen. Formænd uden stemmeret det pågældende år deltager stadig i møderne og i drøftelserne. Udvalget holder otte planlagte møder om året, hvor det gennemgår de økonomiske og finansielle forhold og beslutter den pengepolitiske kurs (kalender for 2026).

16. september 2026 stemte FOMC 12-0 for at hæve målintervallet for federal funds-renten med et kvart procentpoint til 3,75-4,00 % (i meddelelsen skrevet som 3-3/4 til 4 procent). Ifølge udvalget skulle forhøjelsen hjælpe med at få inflationen hurtigere tilbage til målet på 2 procent. I Feds oversigt over tidligere renteændringer står den som den eneste ændring i 2026 indtil videre; intervallet havde ligget på 3,50-3,75 % siden 11. december 2025.

I en Implementation Note, der blev udsendt samme dag, hævede bestyrelsen renten på bankernes reservebalancer (IORB), og FOMC pålagde Open Market Desk hos New York Fed at gennemføre markedsoperationer efter behov for at holde federal funds-renten inden for det nye interval. Bestyrelsen godkendte også en forhøjelse af renten på primær kredit (primary credit rate) med et kvart procentpoint. Det hele trådte i kraft 17. september 2026.

Repo-renten svarer til toppen af målintervallet og renten på omvendte repoer til bunden. De stående repo-operationer er med til at lægge et loft over renterne, oplyser Fed. Af de tre pengepolitiske værktøjer, Fed nævner, har FOMC ansvaret for markedsoperationerne, mens bestyrelsen fastsætter diskontoen og reservekravene.

I euroområdet fastlægges pengepolitikken af ECB's styrelsesråd, der består af de seks medlemmer af ECB's direktion og direktørerne for euroområdets nationale centralbanker. Det træffer pengepolitiske beslutninger hver sjette uge. Prisstabilitet er ECB's primære mål, og styrelsesrådet sigter mod en inflation på 2 % på mellemlang sigt. ECB beskriver fastsættelsen af de pengepolitiske renter som sit vigtigste instrument. Det er som regel de nationale centralbanker, der udfører beslutningerne, for eksempel ved at låne penge ud til pengeinstitutterne i refinansieringsoperationer.

De to andre officielle renter ligger over den. Renten på de primære markedsoperationer er det, bankerne betaler for at låne af ECB i ugentlige operationer mod bred sikkerhed; den marginale udlånsrente gælder dag-til-dag-lån, også mod sikkerhed. Siden 18. september 2024 har renten på de primære markedsoperationer ligget 0,15 procentpoint over indlånsrenten og den marginale udlånsrente 0,25 point over renten på de primære markedsoperationer.

Ifølge ECB's egen oversigt er indlånsrenten 2,50 % med virkning fra 16. september 2026, renten på de primære markedsoperationer 2,65 % og den marginale udlånsrente 2,90 %. Indlånsrenten lå på de samme 2,50 % fra 12. marts 2025, før nedsættelser bragte den ned på 2,25 % fra 23. april 2025 og 2,00 % fra 11. juni 2025. Den blev hævet til 2,25 % fra 17. juni 2026 og tilbage til 2,50 % fra 16. september 2026.

Ifølge Bank of Japan-loven skal bankens pengepolitik sigte mod prisstabilitet som et middel til at understøtte en sund udvikling i Japans økonomi. I januar 2013 fastsatte banken sit mål for prisstabilitet til 2 procent, målt som den årlige ændring i forbrugerprisindekset. Beslutningerne ligger hos bestyrelsen (Policy Board) på ni medlemmer (direktøren, to vicedirektører og seks andre medlemmer), der holder pengepolitiske møder otte gange om året, hver over to dage, og træffer beslutning ved flertalsafstemning (oversigt over pengepolitikken).

Det, bestyrelsen beslutter, er et pejlemærke for pengemarkedsoperationerne frem til næste møde. 18. september 2026 stemte den 7-2 for, at banken vil ”tilskynde til, at den usikrede dag-til-dag-callrente forbliver på omkring 1,25 procent” (meddelelse), med virkning fra 24. september. Med samme flertal på 7-2 fastsatte den renten på den supplerende indlånsfacilitet, der betales af bankernes anfordringsindskud i Bank of Japan ud over de lovpligtige reserver, til 1,25 % og basisudlånsrenten til 1,5 %. Derefter afgør banken, hvor mange penge den skal tilføre eller trække ud i sine daglige markedsoperationer, og hvilke instrumenter den skal bruge, for at ramme pejlemærket.

Fed beskriver en kæde, der går fra federal funds-renten til andre korte renter, valutakurser, lange renter og mængden af penge og kredit og derfra videre til bredere mål som beskæftigelse, produktion og priserne på varer og tjenester. ECB's udgave er kortere: De pengepolitiske renter påvirker finansieringsforholdene og den økonomiske udvikling og er dermed med til at holde inflationen på målet.